Wagner & Beethoven

Torsdag
03-10-19
20:00

Køb billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester byder på de store følelsers aften.

Aftenens koncert indledes med Wagners forspil til operaen Tristan og Isolde. Med udgangspunkt i et keltisk sagn fra middelalderen handler den om de unge elskende, Tristan og Isolde, der er bundet sammen af en elskovsdrik og ender med at dø for kærligheden.
Sopranen Cornelia Beskow fremfører Wagners Wesendonck Lieder. Det er fem smukke sange skrevet til Mathilde Wesendoncks digte. Symfoniorkestret lover, at er man ikke stor Wagner-kender i forvejen, så er disse sange et godt sted at starte.
Til slut runder symfonikerne af med Beethovens elskede 3. symfoni, ”Eroica”. Den betragtes ofte som en symfonisk milepæl, der markerer overgangen fra klassikken til romantikken.
Der er koncertintroduktion klokken 18.30.

Dirigent Chefdirigent Johannes Wildner
Solist: Cornelia Beskow, sopran

Wagner: Forspil til Tristan og Isolde
Wagner: Wesendonck Lieder
Beethoven: Symfoni nr. 3, ”Eroica”

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage