SMUK Nytårskoncert 2019

Fredag
25-01-19
19:30

Køb billetter

Hjemmeværnet og Lions Sønderborg-Alssund arangerer igen Nytårskoncert med Slesvigske Musikkorps i koncertsalen på Alsion.

Når Hjemmeværnet og Lions Nytårskoncert er i Koncertsalen Alsion, er det den traditionsrige nytårskoncert med Slesvigske Musikkorps, der fortsætter og nu finder sted for 17. gang.

Ud over et sprudlende overflødighedshorn af glad musik kan publikum glæde sig to dygtige solister, Andrea Heick Gadeberg og Søren Sko.

Andrea Heick Gadeberg er datter af sangerinde Trine Gadeberg. Det er især Andreas smukke og meget indlevende stemme, der kendetegner den unge sangerinde, skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Stig Rossen tog hende med som sin gæstesolist til hans store juleturne i 2016. Et nyt spændende projekt bliver at Andrea Heick Gadeberg her i efteråret skal spille med i filmatiseringen af Puk Damgårds bog ”Ser du månen, Daniel?”

Søren Sko er kendt fra duoen ”Sko/Torp” hvor han sammen med sin makker Palle Torp – toppede hitlisterne i 1990’erne. Bl.a. med hittet ‘On a long, lonely night’.

Årets dirigent bliver Thomas Sminge – også kendt som „den dansende dirigent“ på grund af hans meget medlevende ledelse af orkesteret.

Ved nytårskoncerten bliver det igen musikere fra Slesvigske Musikkorps, tubaist Lars Birkelund Olsen og trompetist Martin Knudsen, der deler rollen som konferencier.

Koncerten arrangeres af Lions Sønderborg-Alssund og Hjemmeværnet.

  • Eksterne links

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage