SMUK Nytårskoncert

Fredag
24-01-20
19:30

Køb billetter

Slesvigske Musikkorps, Amin Jensen og Julie Berthelsen har kufferterne fyldt med store musikoplevelser til en af Koncertsalen Alsions helt store koncerttraditioner.

Masser af latter, god stemning, fantastiske toner, et veloplagt orkester og unikke solister. Omtrent sådan vil de fleste, der har oplevet SMUK Nytårskoncert, beskrive begivenheden. Nytårskoncerten 2020 bliver ingen undtagelse. Det lover orkesterchef i SMUK Rasmus Frandsen og afslører, at årets solister bliver ingen ringere end Amin Jensen og Julie Berthelsen. Førstnævnte er måske mest kendt for at være sjov, men han kan meget mere end det.
Siden Amin Jensen hyggede om publikum i programmet ”Hit med Sangen” og optrådte med stand up i 1990’erne, har hans karriere således taget en rivende udvikling. Han har blandt andet taget operaen til sig. Faktisk har Amin Jensen syslet med opera de seneste 16 år, og har udviklet sin stemme, så han nu også mestrer operagenren.
En gammel kending
Til SMUK Nytårskoncert 2020 får Amin Jensen følgeskab af Julie Berthelsen, som kender alt til Forsvarets Musikalske Ambassadører. Hun har nemlig optrådt med musikkorpset ved flere lejligheder og har blandt andet også tidligere været solist til SMUK Nytårskoncert.
Julie Berthelsen gjorde allerede i 2002 opmærksom på sin smukke stemme, da hun deltog i tv-programmet ”Popstars”. Det resulterede i debutalbummet ”Home”, der blev tildelt tre priser ved Danish Music Awards i 2004. Siden har Julie Berthelsen optrådt ved alt fra julekoncerter til Dansk Melodi Grand Prix. Tidligere på året deltog hun således i sangkonkurrencen sammen med Nina Kreutzmann Jørgensen og sangen “League of Light”.

Denne koncert er arrangeret af Lions Sønderborg-Alssund og Hærhjemmeværnsdistrikt Syd & Sønderjylland

Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage