Schleswig-Holstein Musik Festival

Begivenhed: Schleswig-Holstein Musik Festival

Fredag
16-07-21
20:00

Køb billetter

Sergei Nakariakov er kendt som trompetens Paganini. Han spiller foran det store elite-symfoniorkester, Schleswig-Holstein Festival Orchestra.

Schleswig-Holstein Musik Festival indtager atter engang Koncertsalen Alsion med sit store festivalorkester, Schleswig-Holstein Festival Orchestra, der er sammensat af blomsten af verdens musikkonservatorier.

Denne aften gælder først Franz Schuberts 5. symfoni i B-dur efterfulgt af Mozart 40. symfoni i g-mol. Orkestret ledes af Ton Koopman.

Trompetens Paganini

Aftenens andel halvdel gælder en sand mester på trompet i form af den russiske trompetist, Sergei Nakariakov. Han har også tilnavnet ”Trompetens Paganini”.

Sergei Nakariakov og festivalorkestret fremfører Johann Nepomuk Hummel trompetkoncert i Es-dur.

Det er et kompliceret værk, der stiller store krav til solisten. Publikum kan med andre ord se frem til en imponerende oplevelse.

Vigtigt at vide om corona-pas

Myndighederne kræver, at enhver publikumsperson over 15 år fremviser et gyldigt coronapas og ID forud for at kunne komme ind i Koncertsalen Alsion. Er du over 15 år, og kan du ikke fremvise gyldigt coronapas ved indgangen, er personalet i Koncertsalen Alsion ved lov tvunget til at afvise dig ved døren. Desuden skal enhver uanset alder kunne fremvise ID på forlangende. Myndighederne kræver, at det er coronapasset, som du finder på www.sundhed.dk og sundhedsappen – det er ikke tilstrækkeligt at fremvise en negativ test. Koncertsalen Alsion kan ikke gøres ansvarlig for deraf følgende tabt billet.

Vigtigt at vide om billetter

Schleswig-Holstein Musik Festival er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

 

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage