Paul Potts

Søndag
06-12-20
20:00

Køb billetter

Paul Potts vender tilbage til Alsion. Med sig har han Lene Siel.

Der er garanti for en skøn og forrygende julekoncertoplevelse, når verdensberømte Paul Potts med pianist endnu engang folder repertoiret ud ved Alssunds bred.

For femte gang får Koncertsalen Alsion glæde af Paul Potts’ smukke stemme. I år venter en særlig overraskelse: Lene Siel er gæstesolist. Publikum kan se frem til en varm og underholdende aften, hvor man kan svømme hen til engelske og danske juleklassikere og nyde duetter med de to solister.

Paul Potts
Ingen havde nok forventet at få benene slået så meget væk under sig, da Paul Potts i 2007 stillede sig op i talentkonkurrencen ”Britain’s got Talent” og sang smukke Nessun Dorma fra Turandot. Den tidligere telefonsælger vandt konkurrencen og udsendte kort efter sit debutalbum. Det stormede hitlisterne og solgte 3,5 millioner eksemplarer.

Lene Siel
Lene Siel er en af Danmarks dygtigste sangerinder med en gudsbenådet stemme. Et samlet salg på over 1 million eksemplarer af hendes 11 albums taler sit eget sprog. Hun har gennem tiden har optrådt med flere verdensstjerner, blandt andre John Denver, Roger Whittaker og Paul Potts.

Vigtigt at vide om billetter
CSB er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

  • Eksterne links

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage