Mord i kulissen

Lørdag
12-10-19
13:30

Hent Gratis billet

Krimi-blodet flyder i Koncertsalen Alsion. Oplev gerningsstedet og kom på sjælden rundtur til flere af de steder, der normalt er lukkede for offentligheden.

Kom på rundvisning backstage i Koncertsalen Alsion - og kom bag om den nye, engelske Sønderborg-krimi. Ligene vælter nemlig ned på publikumspladserne i den engelske Arctic Noir-forfatter, Christoffer Petersens, nye krimi, Blackout Ingénue.

Oplev den sjældne mulighed at komme med op over og ned under Koncertsalen Alsion - der, hvor kun scenemestre, mordere og lig har adgang.

Scenemester Søren Knudsen viser og fortæller om Koncertsalen Alsions hemmelige områder, hvor kun han selv har lov til at komme i hverdagen. Kom med højt op over koncertsalen, gå på gangbroen med lamperne, kom med ned i trykkammeret under koncertsalen - hvor du, hvis du har mod på det - kan få lov til at kravle ind i steder, der ikke har været besøgt af andre end dem, der byggede koncertsalen. 

Christoffer Petersen forklarer, hvad disse steder gør ved kreativiteten i en krimiforfatters hjerne. Der er nemlig masser af steder, hvor han fiktivt kunne slå sine ofre ihjel - og steder, han kunne skjule dem, og hvor man aldrig ville kunne finde dem. Så hvorfor sådan og ikke sådan? Hvorfor her og ikke der? Og hvorfor er netop koncertsale og teatre så dragende som gerningssted for krimiforfattere? Hav gerne selv flere spørgsmål klar.

Vi slutter i kunstnerfoyeren med lidt kaffe og kage, mens Chris læser højt fra bogen.

Rundvisningen er på dansk og højtlæsningen på engelsk.

Deltagelse sker på eget ansvar.

Maksimalt deltagerantal: 50 personer

Vigtig information til svagtseende, gangbesværede og kørestolsbrugere: Rundvisningen foregår i flere af de områder over og under Koncertsalen Alsion, hvor publikum til dagligt er forment adgang. Derfor er belysningen dæmpet, og adgangen er ikke barriere-fri.

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage