Michael Learns To Rock

Fredag
23-04-21
20:00

Køb billetter

En fed aften med et af Danmarks mest populære bands.

Played On Pepper-albummet indeholder hit som Someday, That’s Why og How Many Hours. Det er bandets svendeprøve, da det for første gang stillede sig på egne ben. Uden indblanding fra producere og pladeselskaber er bandet alene med indspilning og teknik.

Koncerten er delt op i to. Første halvdel bydernetop på bandets mest populære album, Played on Pepper. Anden halvdel byder på gruppens største hits gennem tiden.

Efter det internationale gennembrud i 1993 med albummet Colours indrettede MLTR et studie i et industrikvarter i Århus. Det blev rammen om indspilningerne i en eksperimenterende atmosfære af leg og frihed uden andre end de fire bandmedlemmer til at bestemme.

Sangene var alle skrevet af Jascha Richter og efter næsten et års arbejde i studiet, kunne de fire medlemmer præsentere hele albummet for verden. Hurtigt solgte det mere end en mio. eksemplarer og væltede blandt andet de danske hitlister i de følgende år. Mange af sangene er blevet evergreens i store dele af verden, og albummet har vist sig at bestå tidens test igennem tre årtier.

Vigtigt at vide om billetter
Kultur i Syd er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage