Mezzoforte

Lørdag
16-11-19
20:00

Køb billetter

Koncertsalen på Alsion genlyder af solid, nordatlantisk jazz-rock, når den islandske supergruppe Mezzoforte giver koncert.

Gruppen er inden for sit felt – fusionsjazz – en levende legende, som gennem mere end 42 år har holdt ved med funky bas rytmer, trommer og messingblæsere med kant.

Det er blevet til mere end 15 albums og hittet ”Garden Party”, som i 1982 gjorde bandet kendt også inden for mainstream musikken verden over. Kompositionerne er så markante, at flere af dem er anvendt som kendingsmelodier af flere TV-serier.

Selv om besætningen er udvidet med dygtige musikere fra Island og Tyskland, er det stadig de 4 islændinge, som startede bandet i 1977, der udgør kernen i dag. Mange af funk-rock fusionsjazzens mestre gennem årene har enten gæsteoptrådt hos Mezzoforte eller trukket på bandets ressourcer.

Bandets navn stammer fra det italienske musikudtryk mezzoforte, som betyder halvkraftigt - og det er sådan publikum oplever det: En markant melodi-linje, et godt bas groove, markante trommer og insisterende blæsere. Alle i et symbiotisk samspil, som afslører den store erfaring og indføling bandets medlemmer har med hinanden, deres musik og publikum.

De senere år har Mezzoforte markeret sig stærkt på de internationale jazz-scener såvel som på større festivaler. Bandet turnerede i Danmark sidst i 2018 og vender tilbage i år med stop i Sønderborg efter en lang sæson, som foruden Danmark bringer dem til Spanien, Tjekkiet, Holland, Tyskland og Sverige.

Koncerten er arrangeret af Kultur i Syd.

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage