Gallapremiere på I Krig & Kærlighed


11-11-18
16:45

Køb billetter

Arrangører sælger billetter til gallapremiere

130 borgere har mulighed for at erhverve sig en billet til gallapremieren på ”I Krig & Kærlighed” 11. november i Koncertsalen Alsion. Billetterne sættes til salg 12. oktober 2018 klokken 10.00.

Sidst på eftermiddagen 11. november vil Alsion myldre med skuespillere, journalister, tv- og filmstjerner. Da foregår gallapremieren på den længe ventede dansk-tyske historiske storfilm, I Krig & Kærlighed, inde i Koncertsalen Alsion.

Mange særligt inviterede gæster vil indtage salens røde sæder. Yderligere har arrangørerne, Sønderborg Kommune og Fridthjof Film, valgt at sætte 130 billetter til salg til denne begivenhed og på den måde give offentligheden mulighed for at overvære gallapremieren.

Billetsalget åbner fredag 12. oktober 2018 klokken 10.00 på billetsalgs-sitet, www.billetten.dk. Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.

Det sker til gallapremieren
Arrangementet 11. november begynder klokken 17.00 med rød løber og diverse underholdning i Alsions foyer- og cafeområde. Blandt underholdningen er skuespillere fra Det lille Teater i Gråsten og musik v. repræsentanter fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Der vil blive serveret en let bespisning.

Senest klokken 18.10 skal alle være til stede i salen, hvorefter dørene lukker. Borgmester Erik Lauritzen og direktør for Fridthjof Film, Ronnie Fridthjof, byder velkommen, hvorefter filmen vises.

Vigtigt vedr. påklædning:
Dresscoden denne aften dikterer "smart evening or black tie". Det vil sige smoking.

Gallapremieren er arrangeret af Sønderborg Kommune og Fridthjof Film.

  • Eksterne links

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage