folkBALTICA 2021

Begivenhed: folkBALTICA 2021

Søndag
05-09-21
20:00

Køb billetter

Glæd dig til åbningskoncerten for folkBALTICA 2021!

folkBALTICAs åbningkoncert har i løbet af de sidste par år udviklet sig til at være et tilløbsstykke, som fylder Koncertsalen Alsion til bristepunktet med forventningsfuldt publikum og medrivende stemning.

Mødet mellem festivalens eget dansk/tyske ungdomsorkester folkBALTICA Ensemblet, Sønderjysk Pigekor og udvalgte professionelle solister fra festivalens øvrige program under Harald Haugaards ledelse er noget ganske særligt.

I 100-året for den dansk/tyske grænse bad festivalen de to sangskrivere Christian Juncker og Felix Meyer om at skrive en sang på begge sprog. Resultatet blev ”Læg dit hjerte in meine Hand”, som nu endelig skal opføres med de to solister i samspil med folkBALTICA Ensemblet.

Desuden medvirker den shetlandske violinist Kevin Henderson ved koncerten.

Medvirkende

folkBALTICA Ensemble (D/DK)
Sønderjysk Pigekor (DK)
Kevin Henderson (SHET)
Christian Juncker (DK)
Felix Meyer (D)
under ledelse af Harald Haugaard

Vigtigt at vide om corona-restriktioner

Myndighederne kræver, at enhver publikumsperson over 15 år fremviser et gyldigt coronapas og billed-ID forud for at kunne komme ind i Koncertsalen Alsion. Er du over 15 år, og kan du ikke fremvise gyldigt coronapas ved indgangen, er vi ved lov tvunget til at afvise dig ved døren.

Vigtigt at vide om billetter

folkBALTICA er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes til arrangøren.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

 

  • Eksterne links

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage