Barokkens julekoncert

Torsdag
19-12-19
20:00

Køb billetter

De store barokkomponister ønsker glædelig jul.

Sønderjyllands Symfoniorkester ledes ved disse julekoncerter af barokviolinisten Bjarte Eike. Som kunstnerisk leder og solist med ensemblet ”Baroksolisterne” har han arbejdet på at flytte grænserne for barokgenren og publikums oplevelse af disse værker.
Koncerten indledes med Corellis Concerto Grosso nr. 8. ofte kaldet ”Julekoncerten”. Den bærer da også titlen ”Fatto per la notte di Natale”, som på dansk betyder “lavet til juleaften”. Det er uvist, hvornår den er blevet komponeret, men optegnelser beskriver, at Corelli opførte en ”Julekoncert” i 1690 for sin nye mæcen. Det kan have været netop denne Concerto Grosso.
Vivaldis ”Gloria” hører til hans mest velkendte og elskede værker af hans kirkelige musik. Mange mener, at den er komponeret omkring 1715.
Som kronen på værket opfører Sønderjyllands Symfoniorkester sammen med Filharmonisk Kor og solister også Vivaldis ”Magnificat”, også kendt som ”Marias Lovsang”. Teksten bag er en af de ældst kendte kristne hymner. Den opføres i den protestantiske tradition ofte netop i adventstiden.

Dirigent: Bjarte Eike
Solister: Anna Forsebo, sopran
Julie MeeRa Albersen, sopran
Lise Christensen, mezzosopran
Michael Bracegirdle, tenor
Kor: Filharmonisk Kor

Repertoire
Corelli: Concerto grosso nr. 8, op. 6
Vivaldi: Gloria
Vivaldi: Magnificat

Denne koncert er arrangeret af Sønderjyllands Symfoniorkester.

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage