Bach Juleoratorium

Torsdag
17-12-20
20:00

Køb billetter

Jauchzet, frohlocket! auf, preiset die Tage...

Julebudskabet bliver ikke mere festligt end i indledningen til Bachs juleorartorium. Det er et af barokkomponistens mest berømte og oftest opførte kirkelige værker.

Juleoratoriet er skrevet som seks forskellige kantater for juletiden. Ved dette års koncerter opfører Sønderjyllands Symfoniorkester og Filharmonisk Kor de tre første kantater. Det er dem, som fortæller historien om Jesu fødsel.

Fortællingen begynder altså med evangeliet, som vi kender fra juleaften: Josef og Maria drager til Betlehem. Hun føder om natten sit barn og kalder ham Jesus.

Bach skrev sit Juleoratorium som en del af en storslået plan om at lave musik til alle teksterne i kirkeåret - ikke bare i et enkelt kirkeår, men igennem en årrække. Bach skrev mere end 300 kantater, hvoraf de 209 eksisterer i dag.

Dirigent: Florian Helgath
Solister: Katja Stuber, sopran - Kristina Hammarström, mezzosopran - Valdemar Villadsen, tenor - Steffen Bruun, bas
Kor: Filharmonisk Kor under ledelse af Alice Granum

Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Sted: Koncertsalen Alsion

Tilbage