Vil du hjælpe os til nye stole?

Efter næsten 20 års intensiv brug trænger salen til et kvalitetsløft, og vi søger derfor virksomheder samt privatpersoner, der vil bidrage til nye stole og være med til at sikre koncertsalens fremtid.

Nye stole – hvorfor?

Da salen blev opført, blev de 1.001 stole finansieret gennem en stoleambassadørforening, hvor virksomheder og private gik sammen om at skabe rammerne for utallige store oplevelser i Sønderjylland.

Efter mange års intensiv brug er stolene præget af slitage og funktionelle udfordringer. Da stolene er skruet fast til gulvet, er det samtidig besværligt og fysisk krævende for medarbejderne at flytte dem, når salen skal tilpasses forskellige arrangementer.

Med nye stole ønsker vi at sikre bedre komfort for publikum, bedre arbejdsvilkår for medarbejderne og samtidig bevare den unikke akustik, som gør Koncertsalen Alsion til noget særligt.

Vil I være med?

Vi ønsker at videreføre det tidligere lokale engagement, som i sin tid gjorde koncertsalen mulig, og inviterer derfor virksomheder og andre interesseret til at støtte projektet gennem et sponsorat.
Som sponsor er I med til at bevare et vigtigt kulturelt samlingspunkt i Sønderjylland. Samtidig får jeres virksomhed synlighed og mulighed for at vise sit engagement i det lokale kulturliv.

Vælg jeres sponsorpakke

BRONZE – 20.000 kr. ekskl. moms
• Sponsorat af én stol med virksomhedens navn.
• Synlighed på sponsoroversigt i foyerområdet under “Bronze-sponsor"
• Invitation til et særligt sponsorarrangement.

SØLV – 40.000 kr. ekskl. moms
• Sponsorat af to stole med virksomhedens navn.
• Synlighed på sponsoroversigt i foyerområdet under “Sølv-Sponsor"
• Invitation til et særligt sponsorarrangement.

GULD – 100.000 kr. ekskl. moms
• Sponsorat af fem stole med virksomhedens navn.
• Særlig sponsorplakette i foyerområdet.
• Invitation til et særligt sponsorarrangement.
• Mulighed for fælles billede og synliggørelse af virksomhedens støtte.

Vi tager meget gerne en snak om mulighederne for at blive sponsor, og hvordan jeres virksomhed kan blive en del af projektet.

Kontakt:

Martin Nørbæk
martin@koncertsalalsion.dk
+45 40 81 38 59