Foran og bag kulisserne

Det optimale for en koncertsal er et lokale, der i proportioner minder om en skotøjsæske i længde, bredde og højde. Længden var givet på forhånd. På den ene side ligger Alssund og den anden side jernbanen.
Ferfor fremstår salen, som den gør - pakket ind i to separate betonkasser, den ene inden i den anden. Det lyddøde tomrum i salens mure gør, at uvedkommende lyde udefra ikke trænger ind og ødelægger
koncertoplevelsen. 

Ventilationsanlægget er en anden akustisk finesse. Publikum sidder rent faktisk oven på et kæmpe stort trykkammer, hvorfra frisk luft, 23 grader varmt, bliver pustet op under stolene og takket være motorer
placeret i nabobygningen suges op og ud, uden at det støjer i salen. Styringen af luften er rigtig vigtig, for akustikken ændrer sig, hvis temperaturen stiger eller falder.

Salen kan rumme op til 988 siddende gæster. Scenen er 20 meter bred og kan variere i dybde fra 6 til 9 og 12 meter ved at to separate scenesektioner kan hæves og sænkes hydraulisk. Bag scenen er der plads til et kor på 75 sangere. Efterklangstiden er 1,8 sekund.

Kravet var også, at salen skal kunne bruges til rytmisk musik, standups eller foredrag uden at forringe den symfoniske musik. Det fantastiske ved salen er derfor, at de akustiske finesser kan tilpasses, hvad der sker på scenen. Bag asketræslamellerne i loft og på vægge skjuler sig sortmalede polygone betonelementer og store
tæpper, som kan hæves og sænkes og ændre efterklangstid og akustik i forhold til salens brug.

Hvis du kigger på lamellerne på væggene og undres over, at du ser dem monteret med varierende mellemrum, så er forklaringen ikke dårligt syn men det faktum, at de sørger for, at bestemte lydfrekvenser ikke bliver fanget mellem lamellerne og udvikler resonans.