Sådan finder du Koncertsalen Alsion
Koncertsalen Alsion er en del af Alsion-komplekset, der ligger ned til Alssund på Jyllands-siden af Sønderborg - lige inden/lige efter Chr. X's Bro.
Adressen er Alsion 2, 6400 Sønderborg.
Med tog og bus
Sønderborg Banegård ligger lige over for Alsion. Så kommer du med tog, er du praktisk talt allerede i Alsion. De fleste langtursbusser og flere lokale busser standser ved banegården og dermed lige ved Alsion.
Med bil
Kommer du fra motorvej/landevej 8, så er det mest praktisk at køre fra ved frakørsel 10, Sønderborg V. I lyskrydset ved Rema 1000/tankstationen Ingo følger du de blå skilte til Alsion/Banegård.
Kommer du østfra/fra Als, vil det i langt de fleste tilfælde være mest praktisk at undgå trafikken i Sønderborg ved at fortsætte over højbroen og køre fra lige efter broen. I lyskrydset ved Rema 1000/tankstationen Ingo følger du de blå skilte til Alsion/Banegård.
Med fly
Sønderborg Lufthavn har flere daglige afgange til/fra København. Den ligger tæt på Sønderborg. Herfra kan du enten leje en bil eller tage en taxa.