Underholdningsorkestret hylder Shubidua

Begivenhed: Underholdningsorkestret hylder Shubidua

Fredag
16-01-26
20:00

Køb billetter

Danmarks Underholdningsorkester fortsætter sin serie af symfoniske hyldester til de store danske sangskrivere, og denne gang er blikket rettet mod landets bedst sælgende band, Shu-bi-dua. Med 12 koncerter fra København til Odense, hylder Underholdningsorkesteret et stykke af den danske folkesjæl.

”Der findes melodier, man kan høre helt uden radio. De hænger bare i luften. For mange mennesker er Shu-bi-dua selve lyden af Danmark. Deres sange synges rundt om Sankt Hans bålet, i julestuerne og ved festbordene på tværs af generationer. Vi glæder os over at få lov til at skabe en symfonisk klangbund for en stor og broget buket af sange, der er blandt de mest elskede i dansk folkekultur” udtaler John Frandsen, administrerende direktør for Danmarks Underholdningsorkester.

Turnéen samler tre af gruppens originale medlemmer – Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard – og derudover kan publikum glæde sig til at opleve B-Joe Johansen, Flemming Olsen og Rasmus Schwenger, som tilsammen udgør den fulde besætning i Shu-bi-dua 2.0. Sammen med et af Nordens førende symfoniske orkestre, tager de hul på en rejse gennem et katalog, der spænder fra satirisk rock til ørehængende pop.

Det har været et eventyr lige siden Bundesen og jeg indspillede ‘Fed Rock’ i 1973. Nu kulminerer det, når vi præsenterer de største hits bakket op af Danmarks Underholdningsorkester – det blir’ mit livs oplevelse

– Michael Hardinger

Jeg har altid drømt om at synge foran et helt orkester med strygere og blæsere. At den drøm går i opfyldelse som forsanger i Shu-bi-dua overgår min vildeste fantasi

– Jørgen Thorup

””Der kom en bus med et strygeorkester...“. Sådan lød det i 1977, hvor jeg steg på Shu-bi-dua-bussen. En fantastisk rejse, som musiker, komponist og arrangør. Det er en stor ære, nu at skulle præsentere sangene med DUO

– Kim Daugaard

Vigtigt at vide om billetter

Danmarks Underholdningsorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørendebilletsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage