Symphonic Universe

Torsdag
18-01-24
19:30
Køb billetter
Tag et modigt spring ind i en anden dimension med Symphonic Universe: The Music of The Avengers, Guardians of the Galaxy and Beyond. Det bliver et show som fra en, ja anden planet.
Tag med, hvor superhelte svæver, skurke hærger, lyssværd støder sammen, og mytologiske guder kæmper side om side med mennesker. Hvert herligt slag, hjerteskærende øjeblik og ædel bedrift er sat i musik af nogle af de mest utrolige partiturer, der nogensinde er skabt af sande mestre fra filmmusikkunsten.
Arrangør og komponist Robert Ziegler har arrangeret de episke musikstykker fra Marvel Cinematic Universes mest ikoniske film, som han sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester vil fremføre – foruden musikalske favoritter fra Danny Elfmans Batman, Hans Zimmers The Dark Knight Rises og Man of Steel og John Williams' ikoniske Star Wars. En vaskeægte galakse af stjernelyde.
Du vil høre blændende livefortolkninger af musikken, der var med til at skabe afgørende øjeblikke i film som The Avengers, Star Wars, Guardians of the Galaxy, Iron Man, Batman, Black Panther, Captain America, Man of Steel, Ant-Man, Doctor Strange, The Dark Knight Rises, Spider-Man, Thor: Ragnarok, X-Men og mange flere.
Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
- Mere om symfoniorkestret
Koncertsalen Alsion