Symfoniorkestret: Ny chefdirigent og besøg fra Berlin

Begivenhed: Symfoniorkestret: Ny chefdirigent og besøg fra Berlin

Torsdag
05-02-26
19:30

Køb billetter

Christian Øland idsættes som ny chefdirigent for Sønderjyllands Symfoniorkester. Mød også Jesper Busk Søren, basunist i Berliner Philharmoniker.

Der er noget særligt ved at kunne sige, at en dansk musiker spiller i verdens nok mest prestigefyldte symfoniorkester. Jesper Busk Sørensen er basunist i Berliner Philharmonikerne og er kun den fjerde dansker i orkestrets mere end 100-årige historie – et orkester, der siden sin grundlæggelse har været et symbol på musikalsk excellence.

Siden 2009 har Jesper Busk Sørensen haft en fast plads i orkestret, som er kendt for at være ekstremt selektiv i sine ansættelser. Det tog otte år, før de fandt den rette basunist – og her viste Jesper Busk Sørensen sig at være den, der kunne fylde den eftertragtede plads.

Som solist opfører Jesper Busk Sørensen Bo Holtens basunkoncert – et værk han kender ganske godt. Han uropførte det nemlig selv i februar 2024. Og så er det dagen, hvor symfoniorkestrets nye chefdirigent, Christian Øland, indsættes. 

Program:

P. Dukas: Fanfare pour preceder La peri
B. Holten: Basunkoncert
C. Nielsen: Symfoni nr. 4, Op. 29: (Det uudslukkelige)

Chefdirigent:

Christian Øland

Solist:

Jesper Busk Sørensen, basun

Vigtigt at vide om billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage