Symfoniorkestret: Mozart på italiensk

Torsdag
15-01-26
19:30
Køb billetter
Det er med Mozart i centrum, at den unge, fremadstormende dirigent Alessandro Bonato står i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkester og fører publikum gennem en aften fyldt med musikalsk storhed og kontraster.
Koncertprogrammet spænder fra solrige italienske toner til guddommelige melodier, hvor Mozarts tidløse mesterværker danner den røde tråd. Aftenen byder på Mozarts klaverkoncert nr. 21, med vinderen af den prestigefyldte Ferruccio Busoni-klaverkonkurrence, Arsenii Moon, der er pladeaktuel på Deutsche Grammophon som solist. Han modtog desuden den prestigefyldte Arturo Benedetti Michelangeli Prize, som kun uddeles ved en enstemmig jurybeslutning – en hæder, der ikke var blevet tildelt i næsten tre årtier.
Koncerten kulminerer med Mozarts storslåede Symfoni nr. 41, “Jupiter-symfonien”, et af hans sidste værker, hvor den episke finale, med sin imponerende fuga, står som et uforligneligt og ikonisk musikalsk mesterværk.
Program:
F. Busoni: Lustspiel Ouverture, Op. 38
W. A. Mozart: Klaverkoncert Nr. 21, C-dur, (Elvira Madigan)
W. A. Mozart: Symfoni nr. 41, C-dur (Jupiter)
Dirigent:
Alessandro Bonato
Solist:
Arsenii Moon, klaver
Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
Koncertsalen Alsion