Symfoniorkestret: Beethovens 9.
Torsdag
07-05-26
20:00
Køb billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester, Flensburger Cach-Chor og Hamburger Symphonischer Chor giver den hele armen til Beethovens imponerende 9. symfoni.
Der er nogle værker, der næsten ikke behøver en introduktion, og Beethovens 9. symfoni er uden tvivl et af dem. “Den store symfoni” har gennem tiden fortryllet publikum med sin kraftfulde musik og den berømte “Ode til glæden” i 4. sats. Beethovens 9. symfoni var revolutionerende på flere måder.
Den er både lang og storslået, og for første gang blev et orkester suppleret med både kor og solister – en helt ny dimension i symfonisk musik. Det er et værk, der næsten transcenderer selve musikkens grænser. Værket er blevet et symbol på frihed og kærlighed, og har været en trøst og inspiration for mennesker i århundreder. Symfonien er EU-hymne, og dens dramatiske og kraftfulde toner blev spillet under Brandenburger Tor, da Berlinmuren faldt, et øjeblik hvor musikken understregede håb og fællesskab på tværs af nationer. Her var ordet “Freude” erstattet med “Freiheit”. I 2001 blev Beethovens originale, håndskrevne manuskript, fra Berlin Statsbibliotek, optaget på UNESCO’s Memory of the World-program som det første musikværk nogensinde. Dermed cementerede symfonien sin plads som et ikonisk værk i verdens kulturarv.
Program:
L. v. Beethoven: Symfoni nr. 9, Op. 125, d-mol
Dirigent:
Paolo Carignani
Solister:
Clara Thomsen, sopran
Henriette Gödde, alt
Peter Lodahl, tenor
Daniel Ochoa, bas
Kor:
Hamburger Symphonischer Chor
Flensburger Bach Chor
Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
Koncertsalen Alsion
