Symfoniorkestret: Anna Egholm

Torsdag
29-01-26
19:30
Køb billetter
Oplev en af Nordens mest lovende unge musikere spille Sibelius.
Som solist i Sibelius’ virtuose violinkoncert optræder den dansk-ukrainske violinist Anna Agafia Egholm, der regnes som en af Nordens mest lovende unge musikere. Hendes strålende teknik og poetiske musikalitet har allerede betaget publikum over hele Europa.
Hun blev 3. prisvinder i Carl Nielsen Konkurrencen i 2019 og har siden optrådt med flere store orkestre i Skandinavien, Tyskland og Østeuropa. Aftenens hovedværk er Jean Sibelius’ Symfoni nr. 3, et stykke, der balancerer elegant mellem det lyriske og det monumentale. Symfonien byder på klare linjer og en særlig nordisk klang, der kulminerer i et triumferende finaletema, som nærmest løfter publikum ud af sæderne.
Den finske dirigent Anna-Maria Helsing er til daglig Chief Conductor for BBC Concert Orchestra og har etableret sig som en stærk fortolker af både klassisk og moderne nordisk musik, og denne koncert byder på et program, hvor hendes finske rødder skinner tydeligt igennem. Koncerten åbner med Sibelius’ stemningsfulde tonedigt Tapiola – et dragende portræt af de mystiske, finske skove og deres åndelige væsner.
Program:
J. Sibelius: Tapiola
J. Sibelius: Violinkoncert, d-mol, Op. 47
J. Sibelius: Symfoni nr. 3, C-dur, Op. 52
Dirigent:
Anne Marie Helsing
Solist:
Anna Agafia Egholm, violin
Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
Koncertsalen Alsion