Skandinavisk debut

Begivenhed: Skandinavisk debut

Torsdag
23-01-25
19:00

Køb billetter

Lad dig imponere af Sønderjyllands Symfoniorkester og Guido Sant’Anna i en koncert, du vil huske længe.

Nærværende og moden i sit spil skrev en kritiker efter en koncert ved en tysk festival, om Guido Sant’Anna, født i 2005 i Säo Paulo i Brasilien. Sant’Anna vandt en kammermusikpris ved Menuhin-konkurrencen som 12-årig, hvor han deltog som den første brasilianer nogensinde. Den unge dreng sagde i en lille hjemmelavet video, at han glædede sig til at møde violinister fra hele verden, få venner og have det sjovt. I 2022, som 17-årig, vandt han 1. pris i Fritz Kreisler-konkurrencen – begge konkurrencer oprettet på skuldrene af store violinvirtuoser, der var opmærksomme på unge violinister og de muligheder de burde få.

Konkurrencer, siger Sant’Anna, er en god måde at lære sig selv at kende på, og som en ung violinist i udvikling ændrer han sin måde at øve på og at opfatte musikken på, når han har mødt andre musikere. For det giver et ”boost” når man møder nogen der er bedre end en selv, siger han. I forbindelse med Fritz Kreisler-konkurrencen fremhævede Guido Sant’Anna at Kreisler i den grad viste sin personlighed i musikken, og det mener han er vigtigt. Med Sønderjyllands Symfoniorkester og Hans Graf får han anledning til at vise sin, i en af de helt store violinkoncerter, Brahms’, hvor der både skal vises virtuositet, blidhed, alvor og fest.

Program:
E. Smyth: On the Cliffs of Cornwall
J. Brahms: Violinkoncert
N. Rimskij-Korsakov: Scheherazade

Dirigent:
Hans Graf

Solist:
Guido Sant’Anna, violin

Vigtigt at vide om billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

Koncertsalen Alsion

Tilbage