Schleswig-Holstein Musik Festival: Midori

Begivenhed: Schleswig-Holstein Musik Festival: Midori

Søndag
17-08-25
19:30

Køb billetter

Schleswig-Holstein Musik Festivals eget, store orkester under ledelse af legendariske maestro Christoph Eschenbach spiller med violinvirtuosen og verdensstjernen Midori.

Koncertsalen Alsion og Schleswig-Holstein Musik Festival er udadskillelige. Hvert år lægger koncertsalen akustik til en af festivalen store koncerter, hvor der gerne er over 100 symfonikere under ledelse af en verdenstjerne-dirigent på scenen.

2025 er ingen undtagelse. Schleswig-Holstein Festival Orchesters over 100 musikere bliver i år ledet af verdensnavnet Christoph Eschenbach, der senest dirigerede orkestret her i Alsion i 2015. Årets solist er den japanskfødte, amerikanske violinstjerne Midori Goto.

Festivalen fylder i år 40 år. Både Eschenbach og Midori optrådte til den allerførste festival. Så koncerten hos os i Alsion går i lige linje tilbage til grundlæggelsen.

Programmet byder på Felix Mendelssohns violinkonzert i e-moll og Anton Bruckners 5. symfoni i B-dur.

Om Schleswig-Holstein Musik Festival

Schleswig-Holstein Musik Festival er en af Europas største og fineste musikfestivaler, der tiltrækker stjerner fra hele verden. Festivalen blev grundlagt af Justus Franz i 1985 og har siden vokset sig til en af verdens største klassiske koncerter. I de senere år har festivalen udvidet sine genrer til også at omfatte ikke-klassisk musik.

To koncerter foregår hvert år inden for Sønderborg Kommunes grænser, der dermed sikrer, at festivalen også kommer til Danmark.

Vigtigt at vide om billetter

Schleswig-Holstein Musik Festival er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage