Rachmaninovs 2. klaverkoncert

Begivenhed: Rachmaninovs 2. klaverkoncert

Torsdag
29-04-27
19:30

Køb billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller værket, der efter sigende kræver meget store hænder at spille - og som går igen i nogle af Hollywoods store klassikere.

Rachmaninov skrev sin 2. klaverkoncert i 1900-1901 efter en seriøs skrivekrise. Hans 1. symfoni mødte kritik, og han mistede troen på egen evner. Men lægen Nikolaj Dahl hjalp ham ud af krisen, og koncerten er derfor dedikeret til ham. I skarp kontrast til fiaskoen med Symfoni nr. 1 blev klaverkoncerten opfattet som et værk, der genoprettede hans ry, og cementerede hans position som en af sin tids førende romantiske komponister.

Takket være filmen Det korte møde (Brief Encounter) fra 1945 blev klaverkoncerten kendt verden over, især kærlighedstemaet i 2. sats er blevet anvendt som den musikalske gestaltning af kærlighed og længsel.

Vi skal opleve Saskia Giorgini ved flyglet – en pianist der i disse år trækker overskrifter for sine fænomenale indspilninger.

Dirigenten er Anna Rakitina, der blev nr. 2 i Malko Konkurrencen i 2018, og som siden da er blevet en af de mest efterspurgte dirigenter i sin generation.

Dirigent: Anna Rakitina
Solist: Saskia Giorgini, klaver

Program:
S. Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 2
P.I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6

Vigtigt at vide om billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over fire kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage