London Community Gospel Choir

Begivenhed: London Community Gospel Choir

Søndag
13-08-23
19:30

Køb billetter

Gospel-genrens superstjerner gæster Koncertsalen Alsion med dette års Schleswig-Holstein Musik Festival.

London Community Gospel Choir står øverst på listen, når stjerner som Madonna, Adele, Gregory Porter eller Mariah Carey beder om musikalsk støtte til deres sceneshows.

13. august gæster koret så Koncertsalen Alsion som led i dette års Schleswig-Holstein Musik Festival.

Historien går tilbage til 1982, da det nu verdenskendte kor blev samlet til en enkelt koncert. En koncert blev til mange de næste 40 år, og koret er nu et af verdens mest eftertragtede gospelensembler. Flere af dem er allerede gået over i historien som legendariske, og koret har fyldt blandt andet Wembley Stadium og Royal Albert Hall.

Helt fra begyndelsen var det et centralt anliggende at bringe budskabet om fred og forståelse ud i verden med entusiasme og passion. Korets varme, karismatiske og rige lyd har indbragt adskillige priser, og den britiske presse har enstemmigt kaldt det ”nationens favoritkor”.

Værd at vide om billetter

Schleswig-Holstein Musik Festival er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Bemærk: Børn og unge under 27 år betaler halv pris på alle billetkategorier!

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage