Korngolds violinkoncert

Begivenhed: Korngolds violinkoncert

Fredag
11-06-27
19:30

Køb billetter

En af Hollywoods allerstørste guldalderkomponister vender tilbage til noderstativerne hos Sønderjyllands Symfoniorkester.

Koncerten byder på et gensyn med den fremragende violinist, Josef Špaček, der imponerede i Nielsens violinkoncert ved sæsonåbningen i forbindelse med orkestrets jubilæumsår 2023. Josef Špaček var 2011-20 koncertmester ved Czech Philharmonic Orchestra, den yngste nogensinde. Men han stoppede i rollen for at forfølge en karriere som solist, og man må sige, at det siden da er gået stærkt! Han spiller nu med de bedste orkestre i verden, og det er en ære, at det er lykkedes at få ham til Sønderborg!

Josef Špaček spiller Korngolds violinkoncert fra 1945, et af de mest glansfulde og melodisk rige værker. Korngold var et vidunderbarn i Wien, men da nazismen bredte sig, flygtede han til USA, hvor han skrev filmmusik under krigen. Korngold besluttede, at han ikke ville skrive “koncertmusik”, før verden igen var fri. Derfor blev violinkoncerten hans første store koncertværk efter 2. Verdenskrig – en slags personlig genfødsel.

Dirigent: Anna Sułkowska-Migoń

Solist: Josef Špaček, violin

Program:

G. Bacewicz: Symfoni nr. 2

E.W. Korngold: Violinkoncert

S. Prokofiev: Romeo og Julie, uddrag

 

Vigtigt at vide om billetter

Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over fire kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage