Det Store Jas & Mika Show!
Torsdag
26-03-26
17:00
Køb billetter
Det bliver stort! Du kender dem fra YouTube - nu kommer de her. Jas & Mika nye danmarksturne byder på uforudsigelig komik, skørhed og god underholdning i ægte Jas & Mika stil.
Træd ind i deres univers, få hele historien, bliv overrasket over alt det, du ikke vidste om Jas og Mika, hør dem afsløre hemmeligheder for første gang, se aldrig før viste klip, bliv vidne til sensationer, giv den gas, syng med, flip ud over, hvor fedt det hele er, kom til dig selv igen og derefter flæk af grin, til din mave gør ondt, når det hele stikker af.
Kort sagt: Gå fanamok som aldrig før!
Tag familien i hånden og glæd jer til det største Jas & Mika show til dato! Og lad jer overraske af alt det, I bare aldrig havde set komme!
Om Jas og Mika
Jas og Mika er kendt for deres humor, ærlige fortællinger fra hverdagen og ikke mindst deres stærke tilknytning til deres følgere. Med millioner af visninger på YouTube, en kæmpe fanskare og en uimodståelig energi er de blevet et af Danmarks mest populære par på sociale medier.
Med fem-seks millioner visninger hver måned på deres YouTube-kanal Jas & Mika udgiver de en ny video hver søndag.
Deres videoer spænder fra challenges og vlogs til sjove sketches og hverdagsbegivenheder, og parret har opnået idolstatus blandt især børn og unge. De har været værter på awardshowet Simba Prisen to år i træk - senest i Operaen - og har vist, at de kan samle tusindvis af børn, unge og familier.
I sommeren 2025 afholdte de Jas & Mika Løbet, der blev udsolgt på tre dage, og hvor 1.500 børn og voksne trak i løbeskoene til en dag fyldt med sundhed, bevægelse og fællesskab.
Nu tager de skridtet videre, drager på danmarksturné og inviterer deres fans med til “Det store Jas & Mika show!”, hvor underholdning, pinligheder, sjove numre og endnu mere fanlykke er i centrum.
Vigtigt at vide om billetter
Rugholm Management er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes til arrangøren. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe med spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
Koncertsalen Alsion
