Gliéres harpekoncert og Tjajkovskij
Fredag
07-05-27
19:30
Køb billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester sætter harpen i fokus.
Harpen har i årtusinder været omgærdet af en næsten mytisk aura, forbundet med bardesang og engle, men den er også et instrument, der har en himmelsk klang, melodisk, harmonisk og rytmisk på én gang. Vi skal opleve Wiener Filharmonikernes soloharpenist, Anneleen Lenaerts, i harpekoncerternes kronjuvel, Glières harpekoncert fra 1938.
Glière skrev koncerten midt i Sovjettiden, hvor styret gerne ville dyrke nationalistisk og tilgængelig musik, og den blev straks opfattet som et ”folkeligt” solistværk. Men det er først og fremmest et fantastisk smukt værk, hvor harpen viser sig som en poetisk fortæller og en fuldblods virtuos.
Vi slutter med Tjajkovskijs kendte og elskede 5. symfoni. Han skrev symfonien i 1888 under en periode med personlige og følelsesmæssige kriser, og den kredser da også om skæbne og dramatik. Men selvom den er mørk og intens, slutter den i en stor, lysende sejr.
Dirigenten er georgiske Mirian Khukhunaishvili, om hvem Berliner Morgenpost blandt har skrevet: ”Khukhunaishvili havde præcis den rigtige blanding af præcision, betoning og fremhævelse lige ved hånden.”
Dirigent: Mirian Khukhunaishvili
Solist: Anneleen Lenaerts, harpe
Program:
L.v. Beethoven: Coriolan
M. Glière: Harpekoncert
P.I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 5
Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over fire kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
Koncertsalen Alsion
