DKDMs dirigentseminar

Torsdag
09-04-26
19:30
Mød morgendagens mesterdirigenter, når talenterne dirigerer Sønderjyllands Symfoniorkester.
At dirigere et symfoniorkester er en kunst. Det er ikke noget, man bare gør – det kræver teknik, musikalitet og lederskab. Og frem for alt kræver det erfaring.
Derfor er det afgørende, at unge dirigentstuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium får mulighed for at arbejde med et professionelt symfoniorkester som en del af deres uddannelse.
Hos Sønderjyllands Symfoniorkester prioriteres denne læring højt. Hvert år afholdes dirigentseminarer, hvor unge talenter får chancen for at stå foran orkestret og udvikle deres dirigentkundskaber.
Gratis koncert
Under vejledning af erfarne dirigenter finpudser de deres teknik, arbejder med musikalsk udtryk og lærer at kommunikere præcist med musikerne – alt sammen elementer, der er afgørende for en dirigents succes. Seminariet afsluttes med koncert - man kan kalde det en åben prøve - hvor publikum inviteres ind til at følge de unge dirigenter i aktion.
Det giver et sjældent indblik i dirigentens arbejde – hvordan de former musikken, reagerer på orkestret og finjusterer hver eneste detalje.
Værd at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over tre kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
- Eksterne links
- Læs mere
Koncertsalen Alsion