Carmen (Premiere)

Begivenhed: Carmen (Premiere)

Fredag
23-10-26
19:30

Køb billetter

Fri eller fanget? Kom til turnepremiere på Carmen.

Carmen er en af de mest komplicerede operaheltinder at forstå. For hvordan kan hun i begyndelsen stille sig op og sige, at hun er ”fri som fuglen” for til slut at tro på, at det er hendes skæbne at opsøge den mand, som hun ved vil slå hende ihjel? 

I sidste ende handler Georges Bizets hitopera fra 1875 om det faktum, at mandens største frygt er at blive gjort til grin, mens kvindens er at blive slået ihjel. Hvert femte drab i Danmark begås af en nuværende eller tidligere partner. Carmen bliver derfor et billede på alle de dræbte kvinder, vi alt for ofte hører om i nyhederne, hvor vi sidder uforstående og forfærdede tilbage og tænker: Hvordan kunne det ske?

Carmen synges på danske med danske overtekster. 

Vigtigt at vide om billetter

Sønderborg Teaterforening er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.

Særligt om kørestolspladser

Koncertsalen Alsion råder over fire kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen. 

  • Eksterne links

Koncertsalen Alsion

Tilbage