Blum og Haugaard med kæmpekor
Søndag
25-10-26
16:00
Køb billetter
Kæmpe kor uropfører Lykkens skib med ensemble.
Musikerduoen Helene Blum og Harald Haugaard har komponeret et nyt korværk ”Lykkens skib” for Kor72. Værket er for kor, og ensemble og solist.
Lykkens skib er en sangcyklus skrevet med stor inspiration og ærefrygt over Johannes V. Jensens ”Kongens Fald”. Teksterne er dels lånt fra romanen dels nyskrevne fra Christian Junckers hånd.
Værket opføres som en suite med 11 korsatser ledsaget af og bundet sammen af de ypperste musikere med Helene Blum som sangsolist. Musikken er iørefaldende og dansant, og der venter publikum en stor oplevelse.
Projektet er arrangeret af den landsdækkende kororganisation for voksne amatørkor: Kor72, der har ca. 10.000 medlemmer i hele landet.
Til dette projekt vil der være et stort kor på ca. 150 korister der både kommer fra det sydjyske og fra resten af landet.
Dirigent: Severin Korsgaard
Musikere:
Helene Blum, sang og violin
Harald Haugaard, violin
Kirstine Elise Pedersen, cello
Mattias Pérez, guitarer
Sune Rahbek, slagtøj
Martin Nørbæk, lyd
Helene Blum og Harald Haugaard, komponister
Gå ikke glip af denne fantastiske mulighed for at opleve lyden af kæmpekor og musikere, der gennem musikken ”fortæller” historien om Johannes V. Jensens kanoniserede storroman Kongens Fald, som netop foregår i blandt andet Sønderborg.
Arrangør
Kor 72 er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over fire kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
- Eksterne links
Koncertsalen
