Beethovens 7.
Torsdag
11-02-27
19:30
Køb billetter
Stor musik til øregangene.
Molly Turner beskrives af Washington Post som “en naturkraft på podiet”, og det er der mange, der har opdaget. Hun har været assisterende dirigent hos orkestre som Berliner Philharmoniker, Orchestre de Paris og San Francisco Symphony.
Koncertens hovedtema er intensitet: Først skal vi høre Bacewicz’ koncert for strygere, en brusende, dynamisk rutsjebanetur af kraftfulde rytmer og spændte, tonale harmonier. Dernæst følger Bruchs violinkoncert, der med sine hurtige løb og elegante triller er et eksempel på romantisk violinvirtuositet, når det er bedst.
Solisten er amerikanske Stella Chen, der vakte stor opmærksomhed, da hun i 2019 vandt Queen Elizabeth International Violin Competition, og i 2023 blev hun kåret til årets unge kunstner af Gramophone Classical Music Awards.
Endelig fortsætter vi med fejringen af Beethoven med hans 7. symfoni, af nogle kaldt ”dansens symfoni”. Den blev et kæmpe hit fra uropførelsen i 1813, måske fordi den midt under Napoleonkrigene oplevedes som både triumferende og livsbekræftende.
Dirigent: Molly Turner
Solist: Stella Chen, violin
Program:
G. Bacewicz: Koncert for strygere
M. Bruch: Violinkoncert nr. 1
L.v. Beethoven: Symfoni nr. 7
Vigtigt at vide om billetter
Sønderjyllands Symfoniorkester er ansvarlig for dette arrangement, herunder billetsalg. Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes direkte til billetudbyderen. Koncertsalen Alsion kan ikke hjælpe ved spørgsmål om billetter.
Særligt om kørestolspladser
Koncertsalen Alsion råder over fire kørestolspladser med ledsagerplads. Har du brug for en kørestolsplads, skal du ringe direkte til billetudbyderens kundetelefon. Billetudbyderen finder du ved at klikke på ”Køb billet” her på siden.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt selv at medbringe mad i Koncertsalen Alsion. Ønsker du at spise inden forestillingen, kan du forlænge din aften med et besøg i Cafe Alsion inden forestillingen.
- Eksterne links
Koncertsalen Alsion
